Poppy

Strøtanker om analoge menneskers “uncanny vally”

For længe, længe siden var jeg til et foredrag om “Uncanny Vally”. “Uncanny Vally” refererer til en hypotese fra robotforskningen om at menneskelige kopier der næsten, men ikke helt, ligner mennesker, giver nogle menneskelige betragtere en ubehagelig følelse af uhygge og afsky. 

Nu har jeg arbejdet med mennesker et stykke tid, som til tider har svært ved “det med computere” og det slog mig pludselig, at hvad nu, hvis det ikke kun er “uncanny” at opleve “lade-som-om-de-er-menneskelige”-robotter, men også “lade-som-om-det-er-en-maskine-man-kender”-maskiner?

Selvkørende biler som erstatning for biler? Computerskærme som erstatning for en betjent skranke i en butik eller hos en myndighed? Whiteboard i stedet for en skoletavle? Pladespillere med USB-udgang?
Med det sidste eksempel refererer jeg til engang, hvor jeg forærede en USB-pladespiller til en dame, som havde haft pladespiller i mange, mange år, men en analog en af slagsen: Jeg var meget omhyggelig med at udvælge en USB-pladespiller med (for hende) genkendelige knapper (tænd/sluk, volume og hastighed) og sørge for, at der ikke var overflødige funktionaliteter i forhold til hendes behov og ønsker. Super pædagogisk af mig! Da hun fik den pakket op, gik hun mere eller mindre i baglås, fordi det jo var noget computer-noget og jo vejede for lidt.

Fra mit synspunkt dengang gav hendes reaktion ikke mening (så havde jeg købt en anden pladespiller), men måske giver reaktionen mening alligevel med tanke på “uncanny vally”?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.