Byliv

Hvad skal man skjule sit privatliv for?

Hvad skal man skjule sit privatliv for, hvis man har rent mel i posen?

For mig er spørgsmålet enten dybt, dybt ironisk eller ligeså naivt.

Kæresten og jeg var inde at se “Citizenfour”, Snowden dokumentaren, og grinede lidt af en mand med tin-foil-hat på (og mon ikke det var derfor han havde den på i biografen) da vi ankom. Vi grinede ikke, da vi gik derfra igen…
Nogle af de pointer jeg tog med mig fra filmen var, at vi almindelige forbrugere SKAL forstå det grundlæggende om algoritmerne, som både bruges af google, facebook og alle andre med adgang til metadata og bigdata.
Fordi det er ikke kun en måde at skræddersy vore søgeresultater og hvilke reklamer vi får vist. Det er på sin vis ok, at jeg ikke har køb-billig-benzin-reklamer på min brugergrænseflade, når jeg nu ikke er bil-ejer..
MEN medaljen har den bagside, at hvis FB (og sikkert også andre) sorterer hvilke venners opdateringer jeg primært ser i min stream ud fra hvor mange fælles likes vi har, vores politiske overbevisninger eller andet.

Det er et fundamentalt demokratisk problem, hvis vi ikke er klar over eksistensen af og i kontakt med mennersker, der tænker anderledes end vi, folk, som har andre levevilkår osv.
Man taler om “filterbubbles” som et fænomen.

Linkability handler om at sammenkæde “ejerskaber”. Dvs et bestemt kreditkort tilhører den samme person som en bestemt mailadresse, en facebook-konto, et ansigt og en stemme (ALT kan genkendes digitalt med stor (endnu ikke 100%) træfsikkerhed og vi har kameraer overalt i det offentlige rum), et chatnavn, en gps i telefonen, en app…
Man får altså mulighed for at backtracke folks bevægelser og omgangskreds og kommunikation, hvis man har gemt den slags data. Og denne linkability bliver VILDT uhyggeligt, når disse potente værktøjer er i hænderne på organisationer, der bruger informationerne uden om retssystemet, som Snowden-filmen påstår/dokumenterer det gøres.

For mig er der en grundlæggende to måder at bryde loven på: kriminelt, som skal stoppes og med civil courage, hvor det ikke er for egen vindings skyld man bryder loven. Som udgangspunkt skal loven naturligvis holdes! Men der findes tidspunkter i historien, hvor “systemet” er blevet inhumant og ikkevoldelig modstand er på sin plads. Det placerer Snowdon som frihedskæmper.

“So ein Ding”, Danmarks Radio, lavede en udsendelse om privatliv i 2014. Brug de 28 minutter på at se udsendelsen, den der det værd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.