Gamebased learning

Nej, alting skal ikke være lårklaskende sjovt og motiveret af bolchepædagogik. Tværtimod, når man kan komme væk fra det, så er det om at komme det, da det er den indre motivation, der holder længst og brænder “af sig selv”.
Samtidig er det en udbredt misforståelse, at gamebased learning SKAL foregå på computere. Det skal det ikke. Leg og spil fandtes længe før computeren blev opfundet.

MEN!
Som undervisere kan vi alligevel lære noget af gamethinking! For se på børn og unges evne til at fordybe sig i lang tid og overkomme de utroligste frustrationer undervejs, når de er indvolveret i et veldesignet spil.
De motivations-håndtag må vi kunne aflure.

“Gamification. Creating more game-like experiences in non game contexts”
Altså; hvad er det der gør, at en aktivitet inviterer til at blive ved, fortsætte?

Bartle har fire grundlæggende spillertyper (læs: måder at blive motiveret på): Achievers, Explorers, Socializers and Killers. Dem omformer bl.a. Andrzej Marczewski til 4+2 typer (achiever, socializer, philanthropist og free spirit)+(disrupter og player) som motiveres af Relatedness, Autonomy, Mastery and Purpose (jeg synes at kunne læse lidt selvpsykologisk motivation aka Kohut mellem linjerne? Tønnesvang kalder det “sjælens ilt” eller Ryan/Decis motivation (relatedness, autonomy and mastery) og Pinks motivation (purpose, mastery and autonomy) og af Change og Reward.
Tænk, at blive hooked på en lærigsquest, en opgave som didaktikeren har sat op og tilrettelagt, så så mange som muligt bliver inviteret ind til selv at undersøge…

I Tyskland har Professor S og hans PhD-studerende forvildet sig ind i en tidsmaskine.
Hook: narrativ quest.

Mike Lee fortæller noget om sine tanker om fremtidens krav om sammensmeltningen af teknologisk, underholdnings- og uddannelsesmæssige faglighed:
De eksempler han kommer med, er for mig at se bedst til en form for stilladsering af eleven, godt til at give det første overblik, før man dykker ned i materialet, før man fordyber sig. Det er appetitvækkere, indbydelser til dialog mere end det er “klassisk undervisning”

Shapiro taler i videon med titlen “Critical Thinking And Video Games: Scalable Pedagogy For The Future,” om gamebased learning, gamification Sokrates, Lacans tegn og betegnende, systemtænkning, iteration (“gentagelse”), metakognition og “scaffoling for emptiness”:

Here’s Why We Need Video Games In Every Classroom – Jordan Shapiro from Jordan Shapiro on Vimeo.

Research suggests that combining a reward with an element of risk-taking can increase the brain’s appetite for learning and success.

Her er en hjemmeside, som handler om den forskning, der foregår indenfor gamebased learning.

Og bare lige for at huske os selv på det: “På herregårdene underholdt adelen sig med skak og backgammon. Brætspillene var ikke kun underholdning, men trænede adelsmandens strategiske sans til senere brug på slagmarken. Brætspillene hørte, sammen med udøvelse af dans og musik, med til renæssancens almene dannelse. ” skriver Nationalmuseet, så det er altså ikke et nyt fænomen at træne færdigheder med simulation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.