Vinduslys

At skrive sig til læring/læsning. Eller: opdagende skrivning

I mandags var jeg til oplæg om at skrive sig til læring. Det var forlaget Alinea, som inviterede til fyraftensmøde i København. Metoden går ud på at lære at læse/skrive på en computer *før* børnene lærer håndskrift.

Oplægsholderne var Annika Agelii Genlott fra Örebro universitet, der fortalte om resultaterne af et fireårigt forsøg med metoden i Sverige. Hun har skrevet “Closing the gaps–Improving literacy and mathematics by ict-enhanced collaboration. Computers & Education, 99, 68-80.” med Å. Grönlund i 2016.

Thomas Roed Heiden fra University College Lillebælt, Odense berettede om 6-ugers forløb i 1. klasse og hvad metoden gjorde for elevernes motivation og digitale skriftsprogudvikling?

Rasmus Bork fortalte om Faaborg-Midtfyn Kommune arbejde med metoden for bl.a. at understøtte 21th century skills.

For at få lidt balance til min egen begejstring for den smule jeg ved om metoden, linker jeg til Folkeskolen, hvor metoden debateres efter artiklen af kompetente praktikere, som er mere nuancerede og vidende jeg.

Men det, som jeg tog med fra denne skønne eftermiddag var, at det spirer og gror i undervisningsmiljøet: IT er ikke *kun* noget, der understøtter det eksisterende (lidt frækt sagt: skolekridt med strøm og netadgang), men ved at blive værktøjer i egen ret.

Dejligt!

“At skrive sig til læring”. Af Arne Trageton: http://www.folkeskolen.dk/531371/at-skrive-sig-til-laesning

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.