Bro

Applying Behavioural Science in Design

Meetup med Peter Urban, Novo Nordisk og Rune Nørager, Designpsykologi.dk.
Mødet var arrangeret af Copenhagen Behavioral Economics Network, mødeleder Mikkel Holm Sørensen.
Med udgangspunkter i Peters praktiske virkelighed (uddannet træskibsdesigner) og Runes akademiske analyseapparat var aftenen en dialog mellem de to talere, hvor de knyttede an til hinandens emner.

Overordnet set, fortalte Rune, bør vi skelne mellem UCD og HCD, selvom det er to ikke-adskilte lag i samme kage:
User Centered Design er IDEO-folkene og deres etnologer og antropologer, der “empathizer” med deres akademiske værktøjer, som udreder de menneskelige forskelle.
Human Centered Design er Kahneman og neuropsykologerne, der ser på de alment menneskelige vilkår, som nervesystemet betinger (fra krybdyrshjernen til frontallapperne)

Med denne skelnen mellem UCD og HCD introducerede de Stephan Wensveens “Interaction Frogger Framework” om feedforward og feedback:

“Feedforward” er (bl.a.) de signaler (signifiers) og oplevede funktionaliteter (affordances) bruger gør brug af (synet af en dør med håndtag), for at bruge artefakten (dør) til en handling (action, her; gå ind i et andet rum).
“Feedback” er (bl.a.) de signaler brugeren oplever efterfølgende artefakten “gør” som afslutning (lyden af døren, der smækker i).

Wensveens genistreg består i at skelne mellem iboende (inherent) og forstærket (augmented) både for feedforward og feedback.
“Iboende” er kropslig, intuitiv, alment menneskeligt (HCD) og forstås lynhurtigt af alle.
“Forstærket” er kulturelt, intellektuel, frontallap (UCD) og skal læres og forstås i en kontekst.
Analyseværktøjet kan bruges på både produkter og processer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.